Møllekroen

Jeg blev kontaktet af Søren Grønning fra Møllekroen, som ville have en ny hjemmeside, da han ikke følte at hans gamle hjemmeside længere levede op til den identitet han ønskede hans kunder skulle forbinde med Møllekroen.
Siden skulle være let og overskuelig at finde rundt på, da ikke alle af sidens brugere har lige stor IT-erfaring.
Over en periode på ca. to måneder, sendte jeg adskillige udkast til Søren, og først da han og hans kone var helt tilfredse gik jeg i gang med den egentlige kodning af hjemmesiden. Søren ville gerne have en hjemmeside, hvor han selv kunne tilføje billeder, ændre i menukortet osv. Jeg kodede derfor siden til systemet WordPress, som er brugervenligt og på mange måder minder om desktop-programmer som word.
Søren havde nogle meget specifikke ønsker, og det var vigtigt for ham at det æstetiske var i højsædet. Hjemmesiden skulle også helst være i tråd med kroens øvrige grafiske udtryk.