Lidt om mig

nCASE er først og fremmest mig, Kasper Andersen – 35 år, født i Odense og bosat i Tommerup Stationsby. Jeg er blevet kaldt et énmands-reklamebureau, og det synes jeg faktisk dækker rigtig godt. For sammen med mine dygtige samarbejdspartnere tilbyder jeg de samme kompetencer og serviceydelser, som de fleste reklamebureauer kan. Vi kan levere den bedste service til den skarpeste pris. Jeg vil beskrive mig selv, som en kreativ énmandshær med speciale i professionelt grafisk design og webdesign, og med kreative fotografiske evner, som får dine projekter til at skille sig ud. Suveræne fotos er essentielle elementer i enhver tryksag eller webløsning.

Jeg har over 10 års erfaring som webdesigner, og næsten lige så mange med grafisk design, og jeg holder mig konstant ajour med både trends og den tekniske udvikling. Mine kunder beskriver mig som professionel og kreativ. Jeg er altid lyttende i forhold til kundens ønsker, og sammen diskuterer vi målgruppe, budskab og udtryk. Det skal være klart for alle parter, hvad målsætningen er, og det er mit mål at overgå jeres forventninger.

Fordi design og billeder i min optik hænger uløseligt sammen, kastede jeg mig for en del år siden hovedkuls over fotografgerningen. Jeg havde ingen forudsætninger, andet end et øje for godt design og en god portion engagement. Og en meget tålmodig familie, der i perioder blev fotograferet og blitzet, så de var helt skeløjede.
Over en årrække har jeg nu skrabet kompetencer sammen for at blive en, hvis jeg selv skal sige det, habil fotograf – mine meget søde kunder, skriver det bedre, end jeg selv kan…

Det har været en udvikling der har været både sjov og givende, og som gør mig i stand til at tilbyde en mere fuldendt pakkeløsning til mine kunder, der slipper for at skulle have fat i en fotograf, der ikke kender designlinjen, og som først skal briefes og sættes ind i det udtryk, der passer ind på hjemmesiden eller i reklamen.

Jeg er far til to fantastiske tøser, og er gift med min dejlige overbærende kone, som forstår, når jeg ikke kan lade være med at plapre løs om en fed opgave eller idé, når jeg kommer hjem.

Hvad siger mine kunder?

“UngSolrød tog fat i nCASE da vi ønskede at skabe en ny profil med nyt logo, ny hjemmeside og nyt magasin. Vi har siden første kontakt været rigtig glade for Kasper fra Ncase, han har været ekstremt professionel, åbensindet og lydhør i forhold til vores behov som Ungdomsorganisation og de udfordringer vi stod overfor. Vi står i dag med en løsning som er langt mere fremadskuende, engagerende og relevant for vores målgruppe. Vi kan kun varmt anbefale Ncase.”

Wazir Abdulrahman | UngSolrød

“Kasper fra nCASE har designet Rævebakkeskolens nye flotte hjemmeside, og udarbejdet en ny brochure mm. Vi er meget tilfredse med resultatet og vil gerne anbefale Kasper! Han er meget grundig, effektiv, professionel og kreativ – tager nogle utrolig flotte billeder – og får det hele til at spille fint sammen. Kasper er en god samarbejdspartner, der forstår vigtigheden af dialog og selvstændig opgaveløsning, når der samarbejdes med en travl virksomhed”

Annie Nielsen | Rævebakkeskolen

“Jeg har brugt Kasper til udviklingen af hele mit grafiske design, fra logo, farvevalg og typografi over meget lækre visitkort og postkort til hjemmesidelayout. Kasper har været kreativ og nem at kommunikere med, og er blevet ved hver gang, til den har siddet lige i skabet. Jeg er meget tilfreds med både graden af professionalisme, indsatsen og resultatet, og kan kun anbefale Kasper.”

Flemming Keller Hendriksen | Keller Advokatfirma

“Kasper har lavet video, skilte og trykt materiale for os. Det er altid 100 % i orden og folk er meget imponerede over kvalitet og design. Der bliver givet hurtigt svar på forespørgsler om nye produkter, og Kasper kommer gerne med flere forslag og samlet tilbud. Super tilfreds!!”

Marie Pedersen Klit | Vestfyns Efterskole


Østerbro 4, 5690 Tommerup St.
Tlf.: 6168 4072 | CVR DK32797636
Copyright © 2017 nCASE

This is a unique website which will require a more modern browser to work!

Please upgrade today!