Folkemøde

Hvor meget tænker du over din målgruppe, når du kaster dit budskab ud i verden?

Foto & video fra opgaven

Videograf, filmproducer
Filmmand

Sig mig, er det der målgruppe ikke ligegyldigt?

Assens Kommune afholder i 2019 et af Danmarks største folkemøder nogensinde. De spurgte mig derfor om jeg havde tid til at producere en film for dem med fokus på to budskaber. 1: Få borgere i kommunen til at tjekke deres e-Boks, for at se en eventuel invitation (5.000 borgere i kommunen er tilfældigt udvalgt). 2: Tilmelde sig Folkemødet, der har fokus på Sundhed.

Bred målgruppe? – Oh yes!

Det er jo ikke just raketvidenskab, kunne man måske sige, men ikke desto mindre, så er det ikke det letteste i verden at ramme så bred en målgruppe, som samtlige borgere i kommunen mellem 18-105 år udgør. Heldigvis ville kommunen gerne producere to film. Den første med fokus på 25+ år. Og den anden med fokus på de unge – altså, ikke at man ikke er ung, selv om man er… ja, lad os da bare sige 36!

Borgmester-blikfang.

I videoen til 25+ trak vi Borgmester Søren Steen Andersen ind. Sørens rolle var todelt. Dels fungerer han som blikfang og dels opfatter man hans medvirken, som et stempel for hvor vigtigt budskabet er. Droneskud blev brugt til at skabe fede og lidt atypiske billeder, hvis formål var at præsentere stedet, hvor folkemødet skal afholdes, og forhåbentligt i introen fange folks nysgerrighed, så de bliver hængende lidt.

Swag som snappen!

I filmen til de unge valgte vi en helt anden tilgang. Meget inspireret af vlogs fra Youtube og DR3’s kommunikation. Kommunen fik fat i to super søde unge fra Ungerådet i Assens. Og Anna og Tobias fik rollerne som værter og blev udstyret med en mikrofon, så de i ægte voxpop-stil skulle stille spørgsmål til andre unge. Svarene er ikke direkte instrueret, men jeg havde en klar idé ift., hvilke svar jeg skulle bruge. Vi var enige om, at vi var nødt til at italesætte det lidt kedelige budskab med at tjekke sin e-Boks på en humoristisk måde – og forhåbentligt fange de unge, så de gider se filmen færdig.

Jeg elsker simpelthen den frihed, jeg er blevet betroet i mit samarbejde med Assens Kommune. De er enormt lydhøre for mine idéer, og jeg får utroligt meget ud af kommunikationsafdelingens insigtsfulde inputs og sparring. Tak for samarbejdet Jennie & Charlotte!

Og nå ja, jeg startede jo faktisk med et spørgsmål. Hvordan trækker du målgruppen ind i din kommunikation? Laver du først en målgruppeanalyse, eller et det mere på fornemmelsen?

Skal vi så ikke lige kigge på det?

Feedback fra kunden

Tusind tak for et godt samarbejde.

Jennie Rödin-Nielsen
Assens Kommune

This is a unique website which will require a more modern browser to work!

Please upgrade today!