Nyborg Ungdomsskole

Opgaven

Nyborg Ungdomsskole stod med en hjemmeside, der ikke længere var med på beatet, og som derfor ikke fangede mulige ungdomsskoleelever. Et stort problem var, at siden ikke var responsiv, og derfor ikke så særlig godt ud på mobiler og tablets.

Ungdomsskolen har tidligere været bundet til systemet TYPO3, da deres elevdatabase og tilmelding ligger i systemet LARA, som er udviklet af TABULEX. TYPO3 lagde en hel del begrænsninger for designet, men med lidt omveje, så lykkedes det i et samarbejde med TABULEX at implementere holdtilmeldingen fra LARA i WordPress.

Ungdomsskolen ville også gerne have mulighed for at sælge billetter til deres arrangementer – bl.a. har de i efteråret 2015 afholdt comedy-aftener i samarbejde med FBI. Da jeg havde afdækket deres behov, leverede jeg et billetsystem, hvor kunder kunne købe billetter med Dankort til arrangementerne, og modtage de digitale billetter på email. I døren kan man så i systemet registrere billetterne og sikre, at der ikke bliver snydt.

Se hjemmesiden

Hovedtræk

Branding & Identitet

Logo for ungdomsskolen og logoer for de forskellige afdelinger for specialundervisning, farvepalette og brevpapir.

SEO Optimering

Med en klar struktur, hastighed og søgeoptimerede sider performer siden rigtig godt på Google.

Billetbestilling og betalingsgateway

Med et billetbestillingsmodul er det let for ungdomsskolen at sælge billetter til musicals, fester og andre arrangementer.

Content Management

Da hjemmesiden er bygget op i open source-systemet WordPress, kan ungdomsskolen selv tilføje nyheder og rette i tekster.

Reklamefilm

Nyborg Ungdomsskole ønskede at skyde efterårssæsonen 2016 i gang med et brag. De kontaktede mig derfor for at lave en video, der ikke skulle fokusere på ungdomsskolens mange fede hold, men i stedet skulle fokusere på sammenhold og venskaber. Louise Knudsen har skrevet musikken til filmen.

Jeg har tilrettelagt, filmet, klippet og farvegraded videoen.

Responsiv Rålækkerhed

Ja, ok, det er måske lidt langt at gå for en feature, der i dag bør være standard på ALLE hjemmesider.
Men altså det dækker blot over, at siden ser skarp og dejlig ud på både pc, tablet og telefon

Nyborg Ungdomsskole - responsivt webdesign

Hvad synes de?

Kasper og nCASE har igennem årene løst rigtig mange opgaver for os i Nyborg Ungdomsskole: Hjemmeside, plakater, brochurer, teaterprogrammer og meget andet. Kasper er ikke alene meget dygtig men også utrolig behagelig at arbejde sammen med og derfor er han og nCASE en af vores foretrukne samarbejdspartnere.

Jesper Nielsen
Nyborg Ungdomsskole

Vil du vide hvad en video koster?


Østerbro 4, 5690 Tommerup St.
Tlf.: 6168 4072 | CVR DK32797636
Copyright © 2017 nCASE

This is a unique website which will require a more modern browser to work!

Please upgrade today!