Profilfilm for Fiskeristyrelsen

På eventyr i smukke Danmark – fra det brusende Vesterhav til det summende København

Fra idé til film

Kernefortælling

Fiskeristyrelsen havde brug for en film der skulle sætte en billedside til deres nye kernefortælling. Filmen havde to formål: Den skulle øge de ansattes stolthed over at være ansat i organisationen. Og så skulle den bruges i rekrutterings-øjemed.

Fiskeristyrelsen havde nogle klare idéer ift. hvilke lokationer og skibe de gerne ville have med, men jeg fik ellers ret frie hænder til at tilrettelægge filmen, så jeg fik det helt rigtige udtryk frem.

Danmark rundt

Henover en periode på et halvt år nåede jeg langt omkring. Lige fra det brusende Thyborøn – ombord på skibet Vestkysten, til Augustenborg på Als og til det travle København.

Det var vigtigt for styrelsen, at filmen viste mange facetter og at de meget forskellige grene i organisationen alle blev eksponeret.

Værsgo! Et styks hjerteblod

This is a unique website which will require a more modern browser to work!

Please upgrade today!